Grasp 16X9 Website 1.Rul RF
Gå til program

STORE OG SMÅ UTOPIER

Kan unges utopier igen blive katalysator for samfundsforandring og kritisk engagement?

UTOPIA er ikke blot et ”catchy buzzword” – det er et reelt værktøj til samfundsforandring. 

 

Hvis vi ikke kan forestille os en anderledes og bedre verden, hvordan skal vi så kunne skabe den? Jonas Lieberkind, Ph.d. og lektor ved Aarhus Universitet, udforsker sammen med Kara Djurhuus fra Roskilde Festival Gruppen utopien som drivkraft for ungdommens handling og engagement.  

 

Siden ungdomsoprøret i ’68 har unge været symbolet på eksperimenterende, vilde og radikale idéer. I vores tid tårner kriserne sig atter op. Og vi har brug for ungdommens drømme og vovemod til at genforhandle fremtiden på ny. Ungdommen skal have mandat til at drømme. Det er på tide at genoplive utopien anno 2024.  

 

Ungdomsforsker Jonas Lieberkind og Kara Djurhuus, leder af filantropi og NGO-partnerskaber i Roskilde Festival Gruppen, deler deres indsigter om unges forhold til utopier. Både de store og de små - med afsæt i spritnye metoder, data og analyser fra Roskilde Festivals aktuelle arbejde med unges engagement under det treårige tema UTOPIA. 

 

Bliv klogere på utopiens aktuelle betingelser og forandringspotentiale i en ny tid. Og vær med i samtalen om, hvordan fremtidens utopier skal se ud.     

 

Præsenteres i samarbejde med Roskilde Festival.