Information

Bliv inspireret af kunstens og populærkulturens engagerende kraft sammen med OpEn – Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje.

Engagement har mange ansigter, og civilsamfundsorganisationer tester konstant nye metoder af i arbejdet med at skabe engagement i global udvikling. OpEn kan endnu en gang byde velkommen til et spændende program om inspirerende engagementsformer og mobilisering af dine målgrupper til dagskonference 29. september 2023 i bydelen Musicon i Roskilde.

Vi har fundet de mest aktuelle cases, førende forskere og internationale navne inden for civilsamfund og mobilisering og samlet dem i et program, der giver dig inspiration, nye idéer og indsigt i aktivismens nyeste metoder.

OpEn x GRASP præsenterer fredag 29. september 2023 følgende program:

OPEN X GRASP KICKOFF
9:00-9:30 – Morgenkaffe med UM, CISU og andre deltagere fra OpEn-netværket.

KUMI NAIDOO ON THE CONCEPT OF 'ARTIVISM' [ENG]
9:45-10:25 – Keynote

THE RECIPE FOR ENGAGEMENT [ENG]
10:45-12:00 – Fire innovative praksiseksempler viser vejen til at engagere nyhedstrætte unge.

FROKOST

SIR GEOFF MULGAN AND HOW ART SHAPES SOCIAL IMAGINATION AND ENGAGEMENT [ENG]
13:00-13:30 – Keynote

VERDEN ER STØRREREELLY!
13:40-14:30 – Hvordan laver mediet reelly sjov og troværdig journalistik om det globale syd på TikTok?

THE CASE OF KAKUMA SOUND [ENG]
15:00-15:50 – Filmforpremiere & talk om musikkens engagerende og helende kraft i en af verdens største flygtningelejre.

ETIK OG EFFEKT I DOKUMENTARFILM
16:00-16.50 – Panelsamtale med nogle af de største navne på den danske dokumentarfilmscene.

DRINKS, NETVÆRK & PERFORMANCE

17:00-18:00 – Oplev Lars Greves lydinstallation The Sound of Every Day – Roskilde. Vi skåler i bobler og nyder en snack, mens du kan gå på oplevelse i værket.

Frokost, kaffe og te er inkluderet og derudover får du rig mulighed for at mødes med samarbejdspartnere, kolleger og netværk. Du får desuden adgang til det fulde program for GRASP 2023.


Alle OpEn-partnere kan købe billetter med rabat. Brug rabatkoden ”OPEN2023”.

Endagsbillet fredag: 895 kr. (billetlink)

Partoutbillet: 995 kr. (billetlink)

Vi tilbyder også et begrænset antal billetter med en helt særlig OpEn-rabat målrettet mindre og mellemstore NGO’er. Brug rabatkoden ”OPEN2023”.

Endagsbillet fredag 495 kr. (billetlink).

Partoutbillet 795 kr. (billetlink)

Den normale pris for en dagsbillet og en partoutbillet er hhv. 1295 kr. og 1995 kr.

GRASP er en vidensfestival og konference om kulturens potentiale for bæredygtig forandring. Den 28. og 29. september samles civilsamfundsorganisationer, forskere, virksomheder, kunstnere og aktivister i det faglige programspor Act & Engage om aktivismens nye metoder. En del af programsporet er udviklet i samarbejde med OpEn, Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje og giver dig ny viden og værktøjer til at skabe oplysning og engagement om den globale udvikling.

Globalt engagement skal være en folkesag

OpEn-puljen, som er oprettet i juni 2022, vil gøre globalt udsyn, solidaritet og engagement til en folkesag.

Global udvikling vedrører os alle. Målet har derfor været at skabe en pulje, hvor man kan tænke anderledes og udvikle nye måder at oplyse og engagere folk i Danmark til at gøre en forskel i verden.

Fra 2022-2025 fordeler OpEn cirka 21 millioner kroner om året til projekter, som skaber viden, holdning og handling i Danmark omkring global udvikling. Puljen kan søges ved to årlige ansøgningsfrister i oktober og april.

OpEn forvaltes af CISU – Civilsamfund i Udvikling og Fonden Roskilde Festival i samarbejde med DeltagerDanmark og The Why Foundation