CIVILSAMFUND VS. PRIVATSEKTOR

Torsdag / Panel
Er privatsektoren ved at overhale civilsamfundet i at skabe engagerende fællesskaber?  [Præsenteres af OpEn]
06 okt 10:15 - 11:15
Location: RofH - Mellemrummet

Tidens globale udfordringer vedrører os alle og løsninger skabes i fællesskab. Betydningen af folkelig oplysning, opbakning og engagement i handlefællesskaber betones i stigende grad på tværs af sektorer og aktører i privatsektoren og har i de senere år taget syvmile skridt i forhold til at engagere bredt.

Tag del i en debat, der diskuterer, hvad det kræver, når man skal samle mennesker og skabe opbakning til en sag og hvilke logikker og mekanismer i hhv. privatsektor og civilsamfund der kan accelerere engagement og handlekraft i den bæredygtige omstilling og global retfærdighed.

Panelet består af:

Jonas Engberg er klimachef i Coop og skal både omstille sin egen koncern og få dens mange kunder og medlemmer med på rejsen. Jonas Engberg har tidligere erfaring fra både civilsamfundet og det private erhvervsliv som hhv. chef for partnerskaber og innovation i CARE og Bæredygtighedschef i IKEA.

Filip Engel er Vice President for Sustainability, Public Affairs, Branding & Marketing i Ørsted. Som virksomhed har Ørsted selv sat barren højt for den grønne omstilling, men Filip Engel argumenterer også for, at investorer, virksomheder og regeringer må løfte ansvaret for at løse klimakrisen.

Vibe Klarup er generalsekretær for Amnesty International Danmark og har en fortid som Formand for Rådet for Socialt Udsatte, direktør for Danner, Psykiatrifonden og formand for Frivilligrådet. Ved at stå i spidsen for Amnesty i Danmark bidrager Vibe Klarup til, at respekten for menneskerettigheder igen bliver et positivt omdrejningspunkt i den politiske debat både i Danmark og i verden.

Martin Fernando er CEO for Turning Tables International, en civilsamfundsorganisation der engagerer børn og unge med stor samfunds-impact. Turning Tables skaber muligheder for marginaliserede borgere via kunsten i flere og flere lande: Danmark, Sverige, Tyskland, Libanon, Jordan, Myanmar og Kenya.

Paneldebatten modereres af Sofie Hviid fra Klimajournalisterne, der specialiserer sig i at fortælle de rigtige historier om den grønne omstilling. Bl.a. for CPH:DOX, DR, Zetland, Folkemødet, Realdania og mange flere.

Arrangementet foregår på dansk.

Arrangementet præsenteres af OpEn – Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje i samarbejde med CISU (Civilsamfund i Udvikling) og Roskilde Festival.