Det spiller ingen rolle, hvilken opgave Matt Orlando står over for som kok.
Når det kommer til fødevarer og driften af restauranten Amass i København, vender han altid tilbage til det samme, grundlæggende spørgsmål: ”Er det her den mest ansvarlige måde at gå til det på, og er det den lækreste måde, vi overhovedet kan lave det?”
I umiddelbar forlængelse af restauranten dyrker han derfor de grønsager og krydderurter, han bruger i retterne, og i ’Amass Research Space’ finder han og hans medarbejdere på nye måder at begrænse madspild i fremtiden.
For arbejdet med at sikre bæredygtighed i gastronomien har Matt Orlando og Amass modtaget en grøn stjerne i den toneangivende Michelin-guide.
Fredag på GRASP deltager Matt Orlando i workshoppen Systemrevolution - demokratiske processer i fødevaresystemet.
Præsenteres af Roskilde Festival i samarbejde med Bowline og Danske Restauranter og Cafeer.
Hjemmeside: Amass Restaurant