PHIL HOWARD (US)

Fredag / KEYNOTE
Få virksomheder kontrollerer store dele af verdens fødevaresystemer. På GRASP giver professor Phil Howard sit bud på, hvordan vi modarbejder magtkoncentration og skaber mere gennemsigtighed. (In English)
07 okt 10:30 - 11:30
Location: Musicon - Hal 9

Hvem kontrollerer, hvad vi spiser?

Dette korte, men komplekse spørgsmål er udgangspunktet for den amerikanske forsker, professor og ekspert i fødevaresystemer, Phil Howards, keynote på GRASP.

Phil Howard er professor ved Department of Community Sustainability på Michigan State University, medlem af International Panel of Experts on Sustainable Food Systems og forfatter til bogen “Concentration and Power in the Food System: Who Controls What We Eat?” (2016).

Hans forskning fokuserer særligt på magtkoncentration i fødevaresystemer, og han har blandt andet forsket i økologisk mad, øl og kommerciel frøproduktion. Hans undersøgelser viser, at få virksomheder kontrollerer store dele af vores fødevaresystemer, og at deres magt over vores moderne fødevaresystemer er stigende.

Howard beskriver dette som et oligopol, defineret som et marked hvor få virksomheder og producenter dominerer markedet; han nævner som eksempel, at blot fire virksomheder sidder på mere end halvdelen af den globale produktion af kemikalier og frø til landbrug.

På GRASP analyserer Phil Howard, hvordan disse firmaer arbejder på at øge deres magt, for eksempel ved at påvirke regeringer og lovgivere, og han giver sit bud på, hvad vi som forbrugere og samfund kan gøre for at øge bevidstheden om udviklingen, reducere de dominerende virksomheders magtkoncentration og skabe mere gennemsigtighed omkring deres metoder.

Phil Howard præsenteres af Roskilde Universitet (RUC).


English summary:

Concentration of power in modern food systems

Who controls what we eat? This presentation visualizes how a small number of corporations, from the supermarket to the seed industry, have increased their power over modern food systems.
Although monopolies in food industries are not common, oligopolies of just a few firms controlling most of a market are increasing in many nations, as well as globally

This presentation also analyzes the strategies these firms are using to reshape societies more broadly, to further increase their power. Some of these include weakening government antitrust regulations and undermining the self-reliance of those who grow or prepare food.

https://philhoward.net