Der skal ske ændringer i vores samfund, så alle har lige muligheder, er repræsenteret og bliver behandlet retfærdigt – det gælder også i musiklivet.
Another Life inviterer et panel af debattører, artister og fagfolk til at reflektere over repræsentation i kulturlivet og dele deres erfaringer.
Hvad er konsekvenserne, når man kan – eller ikke kan – genkende sig selv i artister og musikere, som man møder i musiklivet. Hvilken rolle spiller musik- og kulturlivet i forhold til repræsentation på et samfundsmæssigt plan?
Panelet vil sammen stille skarpt på spørgsmål om repræsentationens vigtighed, personlige erfaringer med rollemodeller, ansvar og nødvendige forandringer – alt sammen med udgangspunkt i musiklivets strukturer.
Another Life er en non-profit forening, som arbejder for øget repræsentation og forbedrede vilkår for kvinder og minoriserede personer og grupper i den danske musikbranche på og bag scenen.
Foreningens vision er, at samtlige aktører og organisationer i den danske musikindustri vil overveje og implementere et fokus på repræsentation og diskrimination i deres overordnede strategier og i diverse arbejdsprocesser.
Medvirkende
Another Life
Prince Henry Kwesi Asare (DK)
Melodi Soltani, som optræder under kunstnernavnet Melodi Ghazal (DK/IR)
Emily Holm Nyhuus
Flere informationer
https://anotherlifecommunity.com/