Kunsten forstås af mange som stræbende efter at spejle
og formgive tendenser i vores samfund. Vi bruger den til at pirre vores
bevidsthed og til at starte samtaler om vores verden og vores måde at være i
den på. Men hvad sker der når det kunstneriske udtryk er drevet af ønsket om en
anderledes verden? Og hvor går grænsen mellem drøm og utopi?
Begrebet utopi betyder i ordets forstand et sted der ikke findes, men er et
udtryk for et ideal. For at skabe forandring har vi altså brug for at
forestille os en bedre verden hvilket det kunstneriske udtryk kan hjælpe os
med. Men hvordan kan man forstå utopi som kunstnerisk drivkraft hvis utopiens
præmis er, at idealet er uopnåeligt?
Utopi som kunstnerisk drivkraft vil være omdrejningspunktet for en samtale imellem billedkunstner Maria Nørholm Ramouk, danser og koreograf Julienne Doko og danser og performer Ruth Rebekka Hansen.
Moderator: Nina Cramer, kunsthistoriker og oversætter. PhD på Københavns Universitet