Med personlige, historiske og kulturelle symboler inviterer Maria Nørholm Ramouk os med denne installation ind i et omsorgsfuldt tekstillandskab, der giver plads til en afslappet og mild overvejelse af, hvordan sociale og kulturelle forhold påvirker fællesskaber og deres kollektive identiteter. Den teltlignende struktur er udformet i plantefarvede tekstiler med traditionelle symboler for at skabe et sted med stille fordybelse og fælles bløde energier.
N9drou ngharsou chejra (We could plant a Tree) præsenteres i samarbejde med Art Hub Copenhagen som en del af Residency To-Go 2023. Værket er syet af den socialøkonomiske virksomhed I Tråd Med Verden, og tekstilerne er venligt doneret af Elis Danmark og Upcy. Udover dette er værket blevet realiseret med støtte fra Statens Kunstfond, Roskilde Festival og Art Hub Copenhagen.
Værket kan opleves i Hal 9.