Hvordan ser din vildeste utopi ud? Og hvordan vil du udtrykke den, hvis du får redskaberne til det?
Til denne kreative workshop bliver du inviteret inden for i et fremtidsværksted, hvor du kan bygge din helt egen utopisk verden på lige præcis den måde, du ønsker det.
Moderator er Laura Horn, der er lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, og som giver dig værktøjer til at skabe din utopi. Du bestemmer selv, om du vil arbejde sammen med andre eller alene, ligesom du har frit valg til at vælge, om du vil arbejde med visuelt materiale, skriftligt eller en helt tredje udtryksform, som du finder relevant.
Som afslutning samler vi alle de nye utopier og overvejer, hvordan de kan indgå i resten af GRASP-programmet.