Girl With Red Hat H 6W7hwzrdg Unsplash

Forestillings-aktivisme

18.03.2025Artikel

Hvad hvis vores forestillingsevne er nøglen til at løse tidens store udfordringer?

Phoebe Tickell er en visionær systemtænker og social iværksætter, der arbejder i krydsfeltet mellem regenerativt design, forestilling og systemforandring. Med en baggrund inden for biologi og en dyb forståelse af komplekse systemer hjælper hun organisationer og fællesskaber med at udvikle nye måder at tænke og handle på i mødet med nutidens globale udfordringer.

Hun er grundlægger af Moral Imaginations, en banebrydende organisation, der bruger den kollektive forestillingsevne til at tackle de dybereliggende årsager til nutidens kriser. I hendes arbejde er evnen til at forestille sig en anden fremtid et værktøj til at fremme empati, etisk adfærd og systemisk transformation. Gennem innovative metoder og praksisser hjælper Moral Imaginations mennesker og fællesskaber med at skabe forbindelser til fremtidige generationer, andre arter og vores økosystemer. Det handler om at ”udvide omsorgscirklen” og ændre vores forståelse af nutiden og fremtiden. Phoebe Tickells arbejde er drevet af troen på, at ægte transformation begynder, når vi tør forestille os radikalt anderledes fremtider og ændre den måde, vi ser verden på. Som hun selv pointerer, ”vi har ikke ressourceproblemer, vi har forestillingsproblemer.”

Phoebe Tickell besøgte os i forbindelse med åbningen af Thoravej 29, hvor hun skød dagen i gang med en provokation fra fremtiden som en del af åbningspanelet. I samarbejde med GRASP og Bikubenfonden faciliterede hun efterfølgende en workshop om, hvordan forestillingsevnen kan være et vigtigt redskab i at skabe radikal transformation – ikke alene for legens skyld, men for at skabe reel forandring af samfundets systemer.  

Efter workshoppen tog vi en kort snak med Phoebe Tickell for at få et indblik i hendes praksis og de ideer, der former hendes arbejde. 

 

Dit arbejde spænder over systemforandring, forestillingsaktivisme og kollektiv kapacitetsopbygning. Hvordan beskriver du dit arbejde til nogen, der ikke er bekendt med disse begreber?

Mit arbejde centrerer sig omkring begrebet forestillingsaktivisme. Det handler om at hjælpe mennesker med at udvide deres forestillingsevne i forhold til hvordan fremtiden kan se ud, og styrke deres moralske overbevisning om, hvordan de ønsker, den skal være. I vores samfund – gennem f.eks. uddannelsessystemet, arbejdspladser, mindre fritid og øget digital afhængighed – bliver der mindre og mindre tid til at forestille os og udforske alternative fremtider. Vores adfærd skal ændres, og når vi ændrer vores opfattelse gennem forestillinger, ændrer vi også vores handlinger. Vores forestillingsevne er dermed en forudsætning for adfærdsændringer – og ved at starte her og ændre vores opfattelse af verden, kan vi skabe systemforandring i stor skala. Som forfatteren Don DeLillo sagde: "Længsel i stor skala er det, der skaber historie."

 

Forestilling spiller en central rolle i dit arbejde. Hvordan hjælper du organisationer eller individer med at omsætte visionære idéer til konkrete handlinger?

Vi udgiver artikler og publikationer og skaber værktøjer og praksisser, som er tilgængelige online, f.eks. videoer og øvelser, som folk selv kan downloade og bruge. Derudover samarbejder vi med grupper og organisationer om at udvikle programmer, workshops og træningsforløb. I løbet af de sidste fire år har vi arbejdet med mere end 50 organisationer – fra lokale myndigheder til regeringsorganer og større virksomheder. Moral Imagination-tilgangen er blevet taget i brug af organisationer som Camden Council, IKEA og London Marathon for at ændre perspektiver og drive systemisk forandring. Vi træner også ledere i denne metode og giver dem værktøjer, de kan anvende i deres daglige arbejde. Endelig engagerer vi os i partnerskaber og projekter, hvor vi udvikler installationer og fordybende oplevelser, der kan skabe nye samtaler og opfordre til radikal handling.

Sidste år skabte vi en installation for London Marathons interessenter, som organiserer maratonløb og store begivenheder over hele verden. Gennem denne oplevelse rejste deltagerne i tid og talte med en person fra en fremtidig generation. De besøgte alternative fremtider – en mere dystopisk og en mere regenerativ. Til sidst deltog de i en samtale, hvor de forpligtede sig til konkrete handlinger for at skabe en regenerativ fremtid. London Marathon følger nu op for at holde dem ansvarlige på deres løfter.

Du arbejder med begrebet "moral imagination". Hvad betyder det i praksis, og hvordan kan vi fremme det i hverdagen?

”Moral imagination” er et begreb, der har eksisteret i mindst 300 år, båret videre af filosoffer, kognitive forskere og tænkere som Edmund Burke, Jean Paul Lederach og Mark Johnson. Mit arbejde udvider deres definitioner til også at inkludere økologi og tid – altså andre arter og fremtidige generationer. Jeg definerer ”moral imagination” som forestilling til gavn for helhedens velfærd. Vores forestillingsevne er ikke altid en positiv kraft – den kan også være negativ, og mange magtfulde politikere er faktisk ekstremt fantasifulde, men ikke på en måde, der gavner menneskeheden eller naturens trivsel. ”Moral imagination” handler om at udvide vores omsorgscirkel og skærpe vores fokus på, hvad vi som samfund finder værdifuldt og vigtigt.

For at kultivere ”moral imagination” i hverdagen kan du stille dig selv spørgsmål som: Hvordan tjener mine handlinger fremtidige generationer? Hvordan gavner mit arbejde mennesker, der endnu ikke er født? Hvordan kan jeg repræsentere naturens interesser i mine beslutninger? Hvordan kan jeg inkludere mennesker uden for min umiddelbare kreds i mit ansvarsområde?

 

Mange føler sig overvældede af de globale udfordringer. Hvad kan man gøre for at gå fra handlingslammelse til meningsfuld handling?

Jeg oplever, at når jeg føler mig overvældet i nutiden eller bekymret for fremtiden, kan jeg godt lide at se tilbage på fortiden og reflektere over de store øjeblikke i historien, hvor tingene var mørke eller svære, og se, hvordan mennesker i de tider fandt sammen. Uanset om det var suffragettebevægelsen eller borgerrettighedsbevægelsen, virkede forandring altid umulig, indtil den skete. På trods af enorme udfordringer blev de ved med at styrke deres motivation, mod og overbevisning og blev ved med at tage ét skridt ad gangen for det, der er rigtigt, vigtigt og sandt. Hvis du føler fortvivlelse over fremtiden, er det vigtigt at huske, at fremtiden ikke er skrevet endnu, og at alting kan ændre sig meget, meget hurtigt. Som et isbjerg, der pludselig vender sig. Intet sker i lang tid, mens mennesker arbejder og organiserer sig – og så ændrer alt sig pludseligt.

Jeg tror, det er vigtigt i disse tider at se på, hvad du kan gøre lokalt, og hvad du kan gøre i dine nærmeste omgivelser. At tænke på store koncepter og idéer kan blive ret abstrakt, men måden, vi skaber fremtiden på, er ved at tage tusindvis af små skridt sammen med mennesker i vores fællesskaber – vores venner, kollegaer og allierede.

The Impossible Train Story

Hvis du vil prøve at udforske din egen forestillingsevne, har Phoebe Tickell skabt "The Impossible Train Story" – en oplevelsesbaseret narrativ øvelse.

Find et stille sted og se videoen nedenfor. Efter at have set den, brug 6-7 minutter på at skrive dine tanker om følgende spørgsmål: Hvilke spørgsmål stiller du, når du stiger af toget? Hvad ser, føler og bemærker du? Hvad sker der dernæst?

The Impossible Train Story

Hvis du vil dykke dybere ned i Phoebe Tickells arbejde og udforske forestillingsevnens transformative kraft kan du besøge hendes hjemmeside og blive klogere på hendes projekter, tekster og foredrag. Du kan også udforske Moral Imaginations, som fokuserer på systemforandring, kollektiv forestillingsevne og regenerative fremtider.