Martin Martz Jfwq36wg7uo Unsplash

Det immersive potentiale

FREDAG 26. SEPTEMBER

Heilung på Roskilde Festival som ramme for en ny forståelse af immersion

  • Fredag 26. september

Immersive koncertoplevelser beskrives ofte som specifikke, følelsesmæssigt bevægende, dynamiske og komplekse – kvaliteter, der kræver eksperimenterende og tværfaglige metoder for at blive forstået meningsfuldt.

I dette oplæg undersøger Lars Tirsbæk og Birgitte Folmann den immersive og engagerende kraft i livekoncerter med udgangspunkt i Heilungs optræden på Roskilde Festival. Med afsæt i antropologisk feltarbejde og indsigt i de tekniske systemer, der understøttede oplevelsen, diskuteres det, hvordan en dybere forståelse af immersion kan informere både kunstnerisk og teknologisk udvikling og dermed løfte fremtidige publikumsoplevelser.

Lars og Birgitte repræsenterer Sonic Colleges unikke kombination af teknisk ekspertise og antropologisk forskning. Lars forener kreativ indsigt med dyb teknisk forståelse, mens Birgitte bidrager med et stærkt perspektiv på, hvordan lyd former menneskets oplevelse og samspil med rum og teknologi. Sammen udgør de et stærkt team, der bygger bro mellem teknologi, kreativitet og forskningsbaseret indsigt.

Deltagere

  • Lars Tirsbæk, Uddannelsesleder, Sonic College
  • Birgitte Folmann, Ph.d., Docent og Forskningsleder, Sonic College

Sessionen præsenteres af Sonic College og University College Syddanmark