Todd Quackenbush Gstqemzy F8 Unsplash

Hvis deltagelse er midlet, hvad er så målet?

FREDAG 26. SEPTEMBER

En kritisk refleksion over deltagelsens idealer, formater og formål i kulturlivet

  • Fredag 26. september

Deltagelse er i de seneste årtier blevet et centralt ideal i kulturpolitikken og et gennemgående begreb i kulturlivet. Det associeres ofte med demokratisering, relevans og brugerinddragelse, men begrebet dækker over en lang række forskellige rationaler, formater og strategier.

I denne session undersøger vi – med inddragelse af forskere, kulturprofessionelle, studerende og øvrige deltagere – deltagelse som kulturelt og kommunikativt fænomen: Hvilke forestillinger ligger bag deltagelsesbegrebet, og hvordan udfolder de sig i praksis? Hvad forstås som legitim deltagelse – og med hvilke formål?

Lektor Anja Mølle Lindelof (Roskilde Universitet) giver et bud på, hvordan man kan sammenfatte og systematisere deltagelsens mange formater og funktioner – fra inviterende til inddragende og samskabende tilgange. Diskussionen åbner herefter op for fælles refleksion over deltagelsens forudsætninger, begrænsninger og værdiskabelse i forskellige kulturelle sammenhænge.

Deltagere

  • Anja Mølle Lindelof (hun/hende), lektor hos Roskilde Universitet

Sessionen præsenteres af Roskilde Universitet.