Vackground Com Dolx86gepfw Unsplash

Kuratoriske samarbejder som institutionel aktivisme

FREDAG 26. SEPTEMBER

Når kunstneriske partnerskaber bliver drivkraft for institutionel forandring

  • Fredag 26. september

Kan man skabe institutionel forandring gennem kuratoriske samarbejder på tværs af organisationer? Kan man tale om en art “blød aktivisme” ved at sætte et eksempel i en branchemæssig kontekst? Og hvordan opleves det fra de kuraterede kunstneres side?  

De spørgsmål forsøger Roskilde Festival Gruppen og Betty Nansen Teatret at svare på sammen på GRASP 2025, ved at undersøge institutionel og kunstnerisk udvikling igennem deres samarbejde.  

De to organisationer har samarbejdet siden 2018 med det formål at samskabe kunstnerisk udvikling. Igennem formatet ‘Iscenesat’ er der skabt rammer for tværkunstneriske initiativer på teatret, i mødet mellem en musikartist og en instruktør i Bettys scenografier.   

I panelet er Eva Præstiin, Adm. Direktør Betty Nansen Teatret og Signe Brink Wehl, kunstfaglig chef for Roskilde Festival Gruppen. Herudover vil musiker Angående Mig og billedkunstner Esben Holk fortælle om deres oplevelser i samarbejdets projekter. Angående Mig spillede en iscenesat koncert i scenografien til Les Miserables i april og Esben Holk har skabt et søsterværk til Bettys forestilling Romeo og Julie, som også udstilles på GRASP. Til sidst skal vi opleve en bid af de to projekter. 

 

Deltagere 

  • Eva Præstiin, (hun/hende), DK, direktør for Betty Nansen Teatret 
  • Signe Brink Wehl, (hun/hende), DK, Kunstfaglig chef for Roskilde Festival Gruppen 
  • Angående Mig, (hun/hende), DK, musiker 
  • Esben Holk, (de/dem), DK, billedkunstner 

Sessionen præsenteres af Roskilde Festival Gruppen i samarbejde med Betty Nansen Teatret