Grasp 16X9 Website 4.Rul Ragnarock Samfundsforandrende
Gå til program

Musikken som samfundsforandrende kraft 

TORSDAG 26. SEPTEMBER

Kan musikken inspirere til håb, idéer og drømme, der kan forme fremtidens samfund? 

  • Torsdag 26. september
    Eventscenen, 11.00

Musik har alle dage været et kraftfuldt redskab til at udtrykke og bearbejde følelser. Et samlingspunkt, der minder os om, at vi ikke er alene med vores håb om forandring, især i omvæltningsfulde tider. Musikken skaber et rum, hvor vi sammen kan drømme om nye måder at forme samfundet på.  

 

Men hvordan ser håbet og viljen til forandring ud i musikken i dag? Hvilke samfundsforandrende strømninger findes i vore dages musik og musikbrug? Og ikke mindst, hvor finder vi den henne? Det vil Henrik Marstal (musikforsker, RMC), Kristine Ringsager (Associate Professor, Ph.d, KU), Benjamin Clemens (SYL) og Laura Lilholt Andersen (Angående Mig) diskutere i panelsamtalen “Musikken som samfundsforandrende kraft” modereret af radiovært Fie Neergaard (P3).  

 

Glæd dig en til samtale om, hvordan håb og vilje til forandring manifesterer sig i nutidens musik, og hvilken rolle musikken spiller som talerør og identitetsmarkør. Bliv klogere på, hvordan musik kan motivere lytterne omkring en sag, en idé eller en vision. Og vær en del af diskussionen om, hvordan musikken kan skabe rum for samfundsforandringer og inspirere os til at drømme om en bedre fremtid.  

 

”Musikken som samfundsforandrende kraft”præsenteres i samarbejde med Ragnarock.