FORSKELLIGE VERDENER (1)

Kaminpassiar om socialt retfærdige bæredygtighedsomstillinger

Kritiske blikke og nye veje mod socialt bæredygtige omstillinger

Kritiske bæredygtighedsstudier hjælper os med at holde øje med den bæredygtige omstillings skyggesider og blinde vinkler, men søger samtidig efter sprækkerne, der åbner for det, der kan komme efter kritikken. Som næring for dette kritisk-konstruktive afsøgningsarbejde indledes denne kaminpassiar ved, at forfatter og land-aktivist Shekufe Heiberg læser op af sine sci-fi romaner, Nødder og Støv & spind. Herefter igangsættes en samtale mellem Heiberg og tre ledende forskere i social bæredygtighed, Katia Dupret, Jo Krøjer og Marta Padovan-Özdemir om, hvordan regenerative, feministiske og dekoloniale perspektiver kan belyse erkendelsesmæssige, praktiske og politiske implikationer af at arbejde for socialt retfærdige bæredygtighedsomstillinger.

Deltagere

  • Marta Padovan-Özdemir, hun/hende, Lektor, Roskilde Universitet, Dansk-Kroatisk
  • Katia Dupret, hun/hende, Lektor, Roskilde Universitet, Dansk-Fransk
  • Jo Krøjer, hun/hende, Lektor, Roskilde Universitet, Dansk
  • Shekufe Heiberg, hun/hende, Forfatter, Dansk-Iransk

Sessionen præsenteres af Roskilde Universitet.