Brice Cooper Tbbj0eo2scs Unsplash

Kunsten og kulturen ind i kommunernes klimahandleplaner

Kulturens rolle i kommunernes klimahandling – fra vision til praksis

Landets 98 kommuner har en klimaplan, der skal sikre, at kommunen understøtter Danmarks nationale klimamål om at reducere drivhusgasudledninger med 70% i 2030 (i forhold til 1990) og opnå klimaneutralitet senest i 2050. Flere kommuner arbejder nu aktivt på, at kulturaktører bidrager til at realisere klimaplanerne.

Kulturens Analyseinstitut præsenterer, hvordan Roskilde Kommune og Horsens Kommune konkret er gået til værks med at kortlægge potentialer for grøn omstilling blandt kulturaktører gennem de to samarbejder, de har gennemført. I Horsens har Kulturens Analyseinstitut skabt Grønbog Horsens for at understøtte den videre udvikling for kommunalt finansierede kulturaktører. I Roskilde har de været med til at skabe et videns- og handlingsnetværk for store og små kulturaktører, som ønsker at påvirke publikum og samfund i en grønne retning. 

Deltagere

  • Jacob Teglgaard, han/ham, projektleder, Center for Bæredygtighed i Kulturlivet v/Kulturens Analyseinstitut
  • Lasse Schuleit, han/ham, kultur- og eventchef, Horsens Kommune
    Jannik Egelund, han/ham, specialkonsulent, Byudvikling og Grøn Omstilling, Roskilde Kommune
  • Hannah Schneider, hun/hende, sangerinde og komponist
  • Marianne Grymer Bargeman, hun/hende, direktør for kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Sessionen præsenteres af Kulturens Analyseinstitut.