- Fredag 2. oktober
Hvordan skaber man kunstneriske rum uden for de traditionelle institutioner? Hvad sker der, når kunst målrettet bruges til at bygge fællesskaber og drømme? Og hvilken rolle skal kunstneren indtage i den proces?
I et unikt samarbejde mellem den boligsociale helhedsplan En drøm om i morgen i Taastrupgaard og Roskilde Festival udfolder et kreativt ungefællesskab sig. Under titlen Vores drømme om i morgen har unge fra Taastrupgaard sammen med kunstner Sahar Jamili udviklet et værk, som er blevet vist på Roskilde Festival.
Projektet udspringer af en fælles ambition om at styrke kunstens betydning for fællesskab og individ ved at åbne for nye måder at opleve verden på – og gøre kunst mere tilgængelig for unge, der ikke har let adgang til etablerede kunstinstitutioner.
Forløbet undersøges og dokumenteres i samarbejde med Skoletjenesten, og de første erfaringer og refleksioner deles i en samtale mellem Sia Andersen (leder af den boligsociale helhedsplan), Signe Brink Wehl (Roskilde Festival Gruppen) og Sahar Jamili, modereret af Henrik Guldager Johnsen fra Skoletjenesten.
Deltagere
- Sia Andersen
- Signe Brink Wehl
- Sahar Jamili
- Henrik Guldager Johnsen
Sprog: Dansk
Sessionen præsenteres af Taastrupgaard og Roskilde Festival Gruppen.
