
Bliv en del af fællesskabet bag GRASP – Festival for nye idéer og vær med til at inspirere til bæredygtig forandring.
Som frivillig bliver du en del af Roskilde Festival Gruppens engagerede helårsfællesskab. Du møder nye mennesker, får erfaring med alt fra program og kommunikation til logistik og brugeroplevelser – og er med til at skabe en festival fyldt med viden, kunst og nye perspektiver.
GRASP afholdes i oktober, men fællesskabet lever hele året gennem pop-ups, netværk og aktiviteter.
Se de aktuelle frivilligroller her på hjemmesiden – eller skriv til info@graspfestival.dk, hvis du vil bringe dine egne idéer og kompetencer i spil.

Vil du være med bag kulissen på GRASP Festival?
Som GRASP-frivillig hjælper du med konkrete opgaver før, under og efter GRASP Festival, og bliver en del af fællesskabet og det faglige netværk. Indsatsen er ca. 5–20 timer, og du får en kort intro til opgaven, så du føler dig godt klædt på.
Til gengæld får du adgang til eventet, mulighed for at invitere en gæst til GRASP Festival, forplejning under dine vagter og invitation til en afsluttende fælles middag for GRASP-teamet, hvor vi samler op og fejrer festivalen sammen.
Nye opslag følger snart

Vil du sætte dit eget præg på festivalen?
Som GRASP-medskaber er du med til at udvikle og skabe GRASP gennem året sammen med resten af teamet og partnerkredsen. Du bidrager til både udvikling og afvikling af aktiviteter og bliver en del af fællesskabet og det faglige netværk bag festivalen. Indsatsen er ca. 100 timer om året (vejledende).
Til gengæld kan du give adgang til GRASP Festival til to personer, bliver inviteret til torsdagens langbordsmiddag under GRASP og til en fælles middag for GRASP-teamet. Du får også invitation til GRASP LAB på Roskilde Festival med efterfølgende teamaften, forplejning ved møder og arrangementer samt mulighed for overnatning på Roskilde Festival Højskole under GRASP Festival.

Vil du tage ansvar for et område på GRASP og være med til at drive udviklingen frem?
Som GRASP-ansvarlig er du med til at drive og udvikle GRASP gennem hele året. Du leder et hold, område eller projekt, rekrutterer og koordinerer frivillige og er med til at skabe rammerne for festivalen sammen med resten af teamet. Indsatsen er 200+ timer om året (vejledende).
Til gengæld kan du give adgang til GRASP Festival til to personer og bliver inviteret til torsdagens langbordsmiddag under GRASP samt til en fælles middag for GRASP-teamet. Du får også invitation til GRASP LAB på Roskilde Festival med efterfølgende teamaften, forplejning ved møder og arrangementer, mulighed for overnatning på Roskilde Festival Højskole under GRASP Festival samt mulighed for faglige inspirationsture efter aftale.
Nye opslag følger snart