I samarbejde med Roskilde Universitet søger vi efter forskere, kunstnere, aktivister og studerende, der vil være en del af programmet på GRASP 2025.
Måske er du...
- en forsker med et traditionelt akademisk vidensbidrag
- en aktivist, der har udviklet en specifik tilgang til at få din dagsorden hørt
- en studerende, der ønsker at vise en ny måde at eksperimentere med utopiske ideer på
- en kunstner, der har udviklet utopiske perspektiver på samfundsmæssige udfordringer
Kort sagt leder vi efter friske perspektiver på, hvordan vi kan bevæge os ud over status quo. Hvordan bryder vi mønstre og opnår nye forståelser af det, der ligger bag?
Dette Open Call er for dig, der ønsker at præsentere dine koncepter, viden og idéer for publikummet på GRASP. Så har du nye perspektiver på, hvordan utopier kan skabe en mere bæredygtig fremtid – så ansøg om at blive en del af GRASP 2025!