- Lørdag 3. oktober14.00, Rockmuseet: Værkstedet
Om en bygning vender ryggen til byen eller åbner sig mod den. Det afgør, hvem der føler sig inviteret indenfor, og hvem der bliver stående udenfor. Denne samtale på GRASP 2026 undersøger, hvordan man bygger et samlingssted, hvor fællesskaber trives og vokser, og hvor kreative idéer får plads til at udfolde sig.
I Musicon, hvor GRASP foregår, omdannes den gamle fabrikshal Hal 9 til et kreativt kraftcenter og hovedkvarter for Roskilde Festival Gruppen, mens nabohallen, Hal 12, allerede er indtaget og formet af det skaterfællesskab, der bruger den.
Samtalen modereres af Christian Pagh, forfatter til flere bøger om fællesskaber og byudvikling og ansvarlig for udviklingen af forsamlingsstedet Folkehaven på Nørrebro.
En Realdania-rapport om danske kulturhuse fra juni 2026 peger på, at de bedste huse vokser ud af det, der allerede findes. Med afsæt i rapportens indsigter og konkrete erfaringer henter vi gode råd til, hvad der skal lægges vægt på i udviklingen af Hal 9 som ramme for de fællesskaber, der skal bruge den.
Deltagere
Mette Margrethe Elf, programchef i Realdania og medforfatter til rapporten
Frederik Koefoed, arkitekt og partner i Verna
Olivia Orlandi Grant, udviklingskonsulent for Hal 9
Jakob Fälling, skaterfællesskabet Hal 12
Tex Cederholm, Hal12
Moderator: Christian Pagh, senior projektleder, Mellemfolkeligt Samvirke
Sprog: Dansk
Samtalen præsenteres af Roskilde Festival Gruppen
