Jaanus Jagomagi Xckog6ow1fi Unsplash

Filmvisning og samtale: ‘Ilden, vandet, jorden, luften’

LØRDAG 3. OKTOBER

Roskilde Festival Højskole og Operation Dagsværk undersøger håb, angst og solidaritet blandt unge i en global klimakrise.

  • Lørdag 3. oktober

Hvor finder de unge håbet i en tid, hvor klimakrise og global usikkerhed er blevet en permanent undtagelsestilstand? Og hvordan organiserer de sig - lokalt og globalt?

Det undersøger vi, når Roskilde Festival Højskole i samarbede med Operation Dagsværk viser Phie Ambos nye film ‘Ilden, Vandet, Jorden, Luften’ og efterfølgende inviterer til en samtale om klimaangst, aktivisme og global solidaritet - med perspektiver fra den nationale, den nordiske og den globale klimakamp.

I panelet sidder Elisabeth Biró Nielsen (nuværende kampagnefrivillig og tidligere bestyrelsesrepræsentant for Operation Dagsværk) og Caspar Coster (tidligere elev og nuværende medskaber på Roskilde Festival Højskole) sammen med filmens instruktør Phie Ambo, og sammen vil de tre undersøge, hvordan især unge kan bevare håbet og finde handlekraft i mødet med klimakrisen. Samtalen modereres af Marie Erbs Ørbæk (tværfaglig leder og eventchef, Roskilde Festival Højskole).

Som en del af arrangementet præsenterer højskolens elever desuden et kunstnerisk og aktivistisk manifest, som de har arbejdet på i dagene op mod GRASP sammen med Operation Dagsværk, og som er skabt med afsæt i festivalens tema Fremtidshåb.

Deltagere

  • Elisabeth Biró Nielsen, Kampagnefrivillig og tidligere bestyrelsesrepræsentant, Operation Dagsværk
  • Caspar Coster, Tidligere elev og nuværende medskaber på Roskilde Festival Højskole
  • Phie Ambo, Filminstruktør
  • Moderator: Marie Erbs Ørbæk, Tværfaglig leder og eventchef, Roskilde Festival Højskole

Sprog: Dansk

Sessionen er præsenteret af Roskilde Festival Højskole og Operation Dagsværk