- Torsdag 1. oktober
Nationale frivillighedsundersøgelser fra bl.a. Kulturens Analyseinstitut og VIVE viser, at unge, der engagerer sig i frivilligfællesskaber, ofte har højere trivsel, stærkere sociale kompetencer og bedre samfundstilknytning end unge uden frivilligt engagement. Samtidig peger undersøgelserne på, at unge frivillige i højere grad end ældre foretrækker kortere frivilligroller, der har fokus på en given sag, fremfor livslange medlemskaber.
Med projektet Attraktive Frivilligfællesskaber har Roskilde Festival og Roskilde Kommune undersøgt, hvordan man engagerer unge med forskellige typer af baggrunde som frivillige – og hvordan engagementet kan fastholdes over tid. Vi mener nemlig, at der er et stort, uudnyttet potentiale i kulturfrivillighed som læringsrum for meningsfulde fællesskaber.
I panelsamtalen deler vi indsigter og læringer fra projektet samt faglige perspektiver, som forhåbentlig kan omsættes i praksis og inspirere andre, der arbejder med ungeengagement.
Deltagere
- Mads Simon Martinussen (han/ham), DK: Chef for organisation & Engagement, Roskilde Festival Gruppen
- Anders Henckel Nielsen (han/ham), DK: Udviklingskonsulent ved FGU Roskilde, FGU-skolen Øst
- Julie Haugshæj Nielsen (hun/hende), DK: Frivillig teamleder i Genbrugsglas, Roskilde Festival
- Maria Bruselius-Jensen (hun/hende), DK: Lektor, ph.d., Center For Ungdomsforskning, Institut for Kultur og Kommunikation på Aalborg Universitet (København)
- Isa Bolette Søbakke Ynill (hun/hende), DK: Værktøjsmagerlærling ved Ulstrup Plast A/S
- Inge Vahlgren (hun/hende), DK: Konsulent hos Ingerfair
Sprog: Dansk
Sessionen præsenteres af Roskilde Kommune og Roskilde Festival Gruppen
