Fremtidens Velfærd

Fremtidens Velfærd

TORSDAG 1. OKTOBER

Unge stemmer åbner nye perspektiver om det gode liv.

  • Torsdag 1. oktober

Mens debatten om velfærd ofte foregår på rådhuse, Christiansborg og i ekspertrum, stillede KL og Akademiet for Social Innovation et andet spørgsmål på årets Roskilde Festival: Hvad tænker unge selv om trivsel, fællesskab og det gode liv? 

Gennem Samfundsværkstedet Fremtidens Velfærd, et partnerskab mellem KL og Akademiet for Social Innovation under Forandringskraft, blev festivaldeltagere inviteret til at skrive dagbog om deres håb, bekymringer og erfaringer fra hverdagslivet. Resultatet er en samling personlige refleksioner, der giver et sjældent indblik i, hvordan unge oplever deres liv, lokalsamfund og fremtidsmuligheder.

I denne workshop tager vi afsæt i de unges egne ord. Hvilke spor peger de på for fremtidens velfærd? Hvad kalder de på, at kommuner, civilsamfund og fællesskaber gør anderledes? Og hvordan kan vi skabe fremtidens velfærdssamfund sammen?

Med afsæt i de indsamlede tekster inviteres deltagerne til dialog og refleksion over, hvordan vi sammen kan skabe et velfærdssamfund, der tager udgangspunkt i unges levede liv og håb for fremtiden.

Sprog: Dansk

Sessionen præsenteres af Forandringskraft