- Torsdag 1. oktober
AI er ikke længere kun et teknisk værktøj, men en aktiv medspiller i kunst, kultur og kulturformidling. Dette programpunkt åbner med en kort, forskningsbaseret præsentation om visioner for samspillet mellem mennesker og maskiner i en tid, hvor AI former både praksisser og forestillinger om fremtiden. Med afsæt i begrebet sociotekniske forestillinger argumenteres der for, at vi har brug for positive og pluralistiske billeder af fremtiden med AI – som alternativer til de dominerende fortællinger fra tech-industrien.
Herefter præsenterer kommunikationsstuderende fra Roskilde Universitet deres visioner for en positiv fremtid med AI, som de har arbejdet med på et valgkursus i Kulturformidling.
Præsentationen følges af en kort paneldebat, som diskuterer, hvordan sådanne visioner kan udvikles, deles og gøres virksomme i kulturelle sammenhænge.
Samtalen åbner nye perspektiver på, hvordan positive visioner kan blive en drivkraft for en fremtid med AI i kulturlivet.
Deltagere
- Rasmus Rex Pedersen, Lektor, Roskilde Universitet
- Anja Mølle Lindelof, Lektor, Roskilde Universitet
- Jens Christian Nielsen, Analysechef, Kulturens analyseinstitut
- Studerende fra valgkursus i Kulturformidling på Roskilde Universitet
Sprog: Dansk
Sessionen præsenteres af Roskilde Universitet og Kulturens analyseinstitut
