Foto Mads Holm Nk Platform 02 26 Holtegaard 019

Kunst, kvantefysik og queerteori

TORSDAG 1. OKTOBER

Med queerteori som fællesnævner udfordrer kunst og kvantefysik vores forestillinger om fremtiden.

  • Torsdag 1. oktober

Billedkunstner Noah Holtegaard og kvantefysiker Esben Rohan Christensen interesserer sig begge for queer-teori igennem hver deres faglighed.

Noah undersøger queerness og minoriteters vilkår igennem historisk research og Esben interesserer sig for de filosofiske og kulturelle konsekvenser af kvantefysikken. Men hvad laver queer-teori i forskning i kvantefysik? Og hvorfor har en billedkunstner og en kvantefysiker sat hinanden i stævne?

I kvantefysikken findes der plads til dobbelthed, relationer og paradokser, hvilket for dansk-indiske Esben har været en ny måde at forstå identitet på. Som nonbinær, transmaskulin person arbejder Noah med levede erfaringer om dobbelt såbarhed og at samfund og syndebuk er sammenfiltrede.

Begge har oplevet queer-teorien som en linse til at udfordre faste kategorier, fastfrosne identiteter og adskilte individer. Så hvordan kan mødet mellem kunst, kvantefysik og queeteori inspirere os til at skabe nye og bedre billeder af fremtiden?

Alt dette kan du blive klogere på når Noah og Esben indgår samtale om queerteori som kvantefysikkens og kunstens fællesnævner for forandring.

Noah Holtegaard er en nonbinær, transmaskulin kunstner, som primært arbejder digitalt og benytter blandt andet billedmanipulation, digital væv, CNC-udskæring og animation. Noah ønsker at give en stemme til dem, der før er blevet holdt ude af samtalen, og belyse vores fælles historie fra nye vinkler. Noahs værk Jeg ønskede aldrig at såre nogen er udstillet på GRASP foran Rockmuseet.

Esben Rohan Christensen er kvantefysiker og Carlsberg postdocforsker ved Det Danske Institut i Rom. Hans arbejde bevæger sig i krydsfeltet mellem moderne fysik, filosofi, kunst og samfund og kredser om ét gennemgående spørgsmål: Hvordan påvirker vores forståelse af naturen den måde, vi lever, tænker og organiserer vores samfund på?

Deltagere: 

  • Noah Holtegaard, billedkunstner
  • Esben Rohan Christensen, kvantefysiker og forsker

Sprog: Dansk

Sessionen præsenteres af Roskilde Festival Gruppen