- Lørdag 3. oktober12.15, Rockmuseet: Værkstedet
Unge har stærke demokratiske medieidealer og ønsker mere fordybelse, nærvær og tid sammen med andre mennesker. Alligevel fastholdes mange i et digitalt mediemiljø, de oplever som både nødvendigt og dybt problematisk.
Danske 18-35-årige bruger i gennemsnit fire timer og ti minutter på telefonen hver dag. Næsten tre ud af fire synes selv, det er for meget, og beskriver deres mobilbrug som en form for autopilot eller "doomscrolling" — noget de bliver suget ind i, uden lyst, og har svært ved at slippe ud af igen. Det er nogle af indsigterne fra Connect-projektet, hvor forskere og studerende fra DMJX i samarbejde med Roskilde Festival har undersøgt unges medievaner gennem over 600 interviews og store spørgeundersøgelser.
Tag del i en samtale om, hvad vi kan gøre for at skabe positiv udvikling og en mere balanceret tilgang til smartphones og sociale medier.
Med i samtalen er forsker Signe Kammersgaard Müller fra DMJX, en af forskerne bag undersøgelsen, og debattør og kommentator Bastian Emil Goldschmidt. Samtalen modereres af vicedirektør Christina Bilde, Roskilde Festival Gruppen.
Deltagere
- Signe Kammersgaard Müller, Adjunkt, DMJX
- Bastian Emil Goldschmidt, Debattør og kommentator
- Christina Bilde, Vicedirektør, Roskilde Festival Gruppen
Sprog: Dansk
Sessionen præsenteres af DMJX og Roskilde Festival Gruppen
