Mellem algoritmer og Idealer

Hvordan ser virkeligheden ud, når man som ung kunstner står klar til at sende sin musik ud i verden? 

Streaming, sociale medier og algoritmer har forandret måden, musik skabes, deles og opleves på, men også måden, man kan leve af den. For mange i det unge vækstlag betyder det, at drømmen om at leve af sin kunst kolliderer med en digital økonomi, hvor eksponering ofte vægtes højere end indtjening.

For at blive klogere på, hvordan man som ny kunstner kan navigere i det landskab – og hvilke valg og værdier der følger med – har vi talt med Alexander Julin Mortensen, chefredaktør m.m. med mange års erfaring i at dække musik og kunstnerisk praksis i det danske vækstlag.

I samtalen deler Alexander sine perspektiver på den virkelighed, unge musikere møder, hvordan streaming kan påvirke det kunstneriske arbejde, og hvad man konkret kan gøre for at skabe en bæredygtig karriere som kunstner i en digital tidsalder.

Hvilken virkelighed møder man som ung vækstlagskunstner i dag?

Man træder ind i et økonomisk økosystem, der har ændret sig markant. Streamingplatformene har overtaget den rolle, som salg af musik tidligere spillede – men uden at tage økonomien med sig.

I dag formidler og distribuerer man sin musik gennem platforme, der sjældent giver reel indtjening. Det afhænger selvfølgelig af, hvor man er i sin karriere, men streaming er sjældent en vej til økonomisk stabilitet – især ikke i begyndelsen.

Hvor man tidligere kunne udgive en single og tjene lidt på salget, er streaming for mange i dag primært et strategisk redskab til at skabe opmærksomhed. Det betyder ikke, at man ikke kan tjene noget på det, men det er marginalt.

Som vækstlagskunstner skal man derfor se streaming som et middel – en måde at nå ud til sit publikum – snarere end som en egentlig indtægtskilde. Det betaler sjældent regningerne, men det kan åbne døren til nye muligheder.

Hvilken betydning har forandringen for selve musikken og det kunstneriske element?

Det er svært at sige noget helt generelt, for det afhænger meget af, hvordan man som musiker tilgår det. Jeg tror ikke, at så mange i vækstlaget bevidst lader sig styre af streaminglogikkerne, det gælder nok mere de kommercielle lag af branchen. Men i den yderste konsekvens kan de digitale platforme være med til at diktere, hvordan man skriver musik, helt ned på det kompositoriske plan.

På streamingtjenester kan det for eksempel have betydning, at der skal være et hook eller et omkvæd meget tidligt i sangen, fordi det øger chancen for, at folk bliver hængende længe nok til, at afspilningen tæller. Og på platforme som TikTok ser man, at musik, der hurtigt formidler en bestemt stemning – glæde, vemod, energi – klarer sig bedst. Det efterlader mindre plads til den mere tvetydige, langsomt opbyggende musik, der ulmer og kræver tid.

Jeg tror dog stadig, de fleste vækstlagskunstnere holder fast i deres udtryk frem for at forsøge at skrive efter algoritmerne. Men det betyder også, at man skal være bevidst om, at ens musik måske ikke passer naturligt ind i de rammer, som platformene favoriserer, og at det i sig selv kan være en udfordring. 

Hvilke alternativer ser du til de store streamingtjenester, og hvordan kan man arbejde med dem i praksis?

Det afhænger selvfølgelig af, hvilken musik man laver, men ser man på de digitale muligheder, så findes der alternativer, der er langt mere bæredygtige for kunstnere end de store streamingtjenester.

Platforme som Bandcamp og nyere initiativer som Nina og Subvert, giver en langt større del af indtægten direkte til kunstneren. Et digitalt køb af bare et enkelt nummer svarer som udgangspunkt til adskillige streams. For mange vækstlagskunstnere giver det derfor bedre mening at fokusere på direkte salg end at jagte streams, hvis målet er at skabe et økonomisk grundlag for sit arbejde.

Samtidig giver det også en anden relation til publikum. Når nogen vælger at købe din musik, digitalt eller fysisk, er det ofte, fordi de føler et reelt engagement. De ser ikke bare din sang som baggrundslyd, men som noget, der betyder noget for dem.

På den måde handler det ikke kun om økonomi, men om bevidsthed: hvordan vi som kunstnere og lyttere kan være med til at skabe en mere fair og bæredygtig musikøkonomi. Og her kan selv små handlinger, som at købe et nummer i stedet for at streame det, gøre en reel forskel.

Hvad er dit vigtigste råd til unge vækstlagsmusikere?

Jeg synes, det er svært at komme med ét enkelt råd, men der er måske tre ting, jeg vil håbe, man tager med sig:

For det første: Det er ikke en naturlov, at du skal være på alle streaming platforme for at have et publikum. Streaming kan være et værktøj, men det er ikke nødvendigvis en forudsætning. Der findes andre måder at udgive og distribuere på, som kræver lidt mere arbejde med formidling og tilstedeværelse, men som også kan være mere i tråd med dine værdier og give mere mening økonomisk.

For det andet: Vær ikke bange for at være tydelig omkring dine værdier. At tage aktiv stilling, om det handler om Spotify, sociale medier eller noget helt tredje , kan faktisk være en styrke. Mange lyttere sympatiserer med kunstnere, der er åbne om, hvilke rammer de vil acceptere for deres praksis. Det kan blive en del af din fortælling som kunstner, ikke bare et privat princip.

Og for det tredje: Uanset hvilke platforme du vælger, kommer du ikke uden om arbejdet med kommunikation og strategi. Musikken finder ikke sit publikum af sig selv. Hvis du vil skrue ned for din tilstedeværelse på de store tjenester, kalder det i endnu højere grad på, at du lægger en plan: Hvordan vil du skabe mødet med publikum? Hvad er fortællingen om dig som kunstner? Og hvem kan du alliere dig med for at få den ud i verden? Det er hårdt arbejde. Men de spørgsmål, du stiller dig selv undervejs - hvilken værdi skaber jeg? Hvad vil jeg bidrage med? - kan være lige så vigtige for din karriere, som de sange du skriver.