I sidste uge offentliggjorde vi det fulde program til GRASP 2024 med over 40 spændende programpunkter, som alle ser nærmere på, hvordan vi kan skabe bæredygtig forandring.
Hvis du – ligesom os – ikke kan vente til 26. og 27. september, så læs med her. Vi har nemlig samlet lidt gode anbefalinger til dig, som du kan lade dig inspirere af, inden du kommer på GRASP.
Med afsæt i forandringsperspektivet giver udgivelserne et fascinerende indblik i de tanker og idéer, der driver nogle af årets keynote speakers.
Vores tid har brug for nye måder at tænke om fremtiden på og konkrete handlingsplaner, der kan være med til at skabe en positiv forskel for fremtidens generationer. Til talken ’Policy Making for the Future’ giver Elisabeth Dirth, direktør for Zoe Instituttet, sammen med Sophie Howe, verdens første Future Generations Commissioner for Wales, sit bud på, hvordan vi kan skabe politik, som sikrer en bæredygtig fremtid for de kommende generationer.
På Zoe Instituttet forsøger Elisabeth Dirth og hendes kollegaer hver eneste dag at påvirke økonomiske og politiske beslutningsprocesser gennem spændende forandringsprojekter, så fremtiden og den unge generation tænkes ind. Dyk ned i nogle af Zoe Instituttets mange spændende projekter her.
Sabine Oberhuber, ekspert i cirkulær økonomi og en af årets hovedtalere på GRASP, vil i sin talk ’Making Circularity Matter’ tale om, hvordan vi forvalter jordens ressourcer bedre og bliver mere cirkulære.
Sabine Oberhuber er også medforfatter til bogen Material Matters, som fremlægger et nyt økonomisk paradigme og giver dig nye perspektiver på cirkulær tænkning for virksomheder såvel som enkeltindivider.
Læs mere om bogen her.
På årets GRASP inviterer Arkitekt Boris Brorman og filosof Anton Bech dig til at forestille dig en fremtid, hvor den måde, vi dyrker fødevarer på, styrker både fællesskaber, natur og biodiversitet.
Netop dét undersøger Arkitektforeningen også med projektet ’Vandets Veje’. Her udforsker de, hvordan vi kan arbejde med – og ikke imod – vandets naturlige veje i udviklingen af danske by- og landdistrikter.
Læs mere om projektet her.
I GRASP-programmet har vi flere steder indhold, der handler om kreativ tænkning og betydningen af kunst i forandringsskabelse. En af årets store hovedtalere er neurologen Pireeni Sundaralingam. Hun er frontløber, når det handler om at forstå, hvordan hjernen virker som både med- og modspiller, når vi vil skabe forandring.
Er du nysgerrig? Så se med i optagelsen her, og få en lille smagsprøve på Pireenis forskning og indsigter i hjernens fascinerende veje. Pireeni til Torrance Festival of Ideas, 2023: Creating the Conditions for Creativity
Du har stadigvæk mulighed for at tilmelde dig GRASP vidensfestival 26. og 27. september. Gennem talks, workshops, paneldebatter, musik, kunst og fællesskab inspirerer vi hinanden til nye ideer og perspektiver om bæredygtig forandring – på tværs af faglige discipliner.