GRASP 16X9 Nyhedsartikel 1920 X 1080
Gå til nyheder

Hvad skal du spise og drikke på GRASP?

20.09.2024Program

Gastronomi, kultur og bæredygtighed forenet i en unik festivaloplevelse

Når GRASP løber af stablen d. 26-27 september, bliver det ikke kun en festival for vidensudveksling, kunst og bæredygtige idéer – det bliver også en gastronomisk oplevelse med nøje udvalgte mad- og drikkeoplevelser, der både vil stimulere dine smagsløg og skabe refleksion.

GRASP Kiosk

Under festivalen kan du finde GRASP Kiosk ved Roskilde Festival Højskole, hvor der er rig mulighed for at tanke op mellem de mange inspirerende programpunkter. Kiosken byder blandt andet på kolde drikkevarer samt en GRASP to-go termokop, som kan fyldes op med friskbrygget kaffe fra Mørk, så du kan holde energiniveauet højt hele dagen. Som en ekstra bonus kan du også købe en GRASP mulepose til at tage minderne fra festivalen med hjem.   

I GRASP Kiosk kan du også hente din GRASP Local Lunchbox fra Klai’s Kitchen.  

Madpakken består af: 

  • Pære eller æble  

  • Tung og fyldig salatbowl med: Danske dampede kartofler, karamelliseret løg, grillede gulerødder og knoldselleri, spinat, ristede palmekål og urtepesto  

  • Surdejsbolle  

  • Dansk smør 

Sanserig Middag med Meyers

Torsdag aften inviterer vi til unik middagsoplevelse i Hal 7, hvor smag og kultur er i højsædet. Middagen er skabt i samarbejde med Meyers og komplimenterer kunstneren Banaan Al-Nassers værk ‘In Memory of Home’.  

Du kan se frem til en middag, der gennem smag, kunst og refleksion bygger bro mellem forskellige kulturer. Værket danner en ramme om middagen, der inviterer deltagerne til at fordybe sig i forbindelserne mellem mad og kunst – og skabe et øjeblik, hvor sanser og følelser får plads til at mødes og udfoldes. 

Læs mere om middagen og køb din billet her. 

Få pladser tilbage

GRASP er ikke bare en vidensfestival – men er en helhedsoplevelse, der inspirerer til nye perspektiver, udfordrer din tankegang og forkæler dine sanser. Der er fokus på bæredygtig forandring i alt lige fra talks og kunst til mad og drikke.  

Du kan stadig nå at tilmelde dig GRASP – men skynd dig! Der er kun få pladser tilbage.