Grasp 16X9 Website 1.Rul Open Back To The Roots
Gå til program

BACK TO THE ROOTS

Filmvisning og talk om kenyanske aktivister og jordbrugeres kamp for at dyrke oprindelige klimarobuste afgrøder.  

Maden, vi spiser i Danmark og Europa, er resultatet af globale produktions- og eksportsystemer, der trækker tråde til fortidens kolonimagter. Og det har stor betydning for, hvordan jorden dyrkes i det globale syd. Nu får de kenyanske jordbrugere, aktivister og eksperter ordet. Den OpEn støttede filmskaber Benjamin Muasya og den prisbelønnede kenyanske madaktivist Claire Nasike Akello indtager scenen med filmen Back to the Roots og en talk, der vil få dig til at se sammenhængen mellem maden på din tallerken og det globale fødevaresystem.  

 

Filmen følger kampen for madsuverænitet, økologi, og retten til at vende tilbage til Kenyas præ-koloniale 

madkultur. Du bliver introduceret til Kunde-bønnen - eller the cowbean – som den blev navngivet af kolonimagterne – der gav de oprindelige afgrøder navne som fik dem til at lyde mere som dyrefoder end egnet til mennesker. De oprindelige afgrøder tåler både tørke og oversvømmelser, men Kenyas fødevarelovgivning spænder ben for dyrkningen. Og lokale aktivister, eksperter og jordbrugere må selv tage affære for et mere bæredygtigt og fair fødevaresystem.  

 

Efter filmen vil Marie Sainabou Jeng, medstifter af Madland og samarbejdspartner i projektet moderere en samtale med filmskaber Benjamin Muasya og agroøkologen Claire Nasike Akello om filmens modtagelse, og den betydning samarbejdet har haft for aktørerne - i Kenya såvel som i Danmark. Samtalen vil give dig helt konkrete redskaber til, hvordan man gennem madaktivisme, engagerer flere i den globale bevægelse for mere retfærdig og bæredygtig madproduktion.    

 

Præsenteres i samarbejde med The Mother Tree og Madland med støtte fra OpEn.