2 (7)

Hedestrik1

TORSDAG 1. OKTOBER

Oplev filtet uld-kunstværk skabt på Roskilde Festival.

  • Torsdag 1. oktober

Hvad har folkedans og filt til fælles? Begge opstår gennem gentagne bevægelser og har dybe rødder i vores fælles historie. På Hal 7s rå betonvægge kan du opleve et kunstværk i uld, som er filtet gennem fælles indsats og folkedans.

På Roskilde Festival 2026 vil uldkollektivet Hedestrik skabe tre store bannere til Food Courts facade. Med inspiration fra fortidens landlige fællesskaber gør Hedestrik gamle håndværksteknikker til levende og festlige samlingspunkter. Gennem to workshops på campingområdet lægger festivaldeltagerne først filten op sammen – hvorefter værket færdiggøres gennem en fælles folkedans-koreografi, hvor bevægelse, håndværk og fællesskab smelter sammen.

På GRASP kan du i Hal 7 opleve resultatet af de to workshops i værket: Uldværk: et arbejde i alle tider. Udover kunstværket kan du også opleve Hedestriks udsmykning på scenen i Hal 7, Mellemrummet på højskolen og Eventscenen på Rockmuseet.

Hedestrik er et fællesskab, der arbejder med dansk råuld. De sætter fokus på al den nordiske uld, som bliver anset som et restprodukt, ved at fremme traditionelle dogmer som et alternativ til den hurtigtfremstillende garnindustri. I 2024 åbnede Hedestrik et uldkulturhus på Nørrebro i København og udgav bogen Hedestrik; Uld, håndværk og landskaber.

Dyk ned i dogmestrik og slip kreativiteten løs sammen med Hedestrik til en interaktiv workshop lørdag d. 3. oktober.

Værket præsenteres af Hedestrik.