Wyxina Tresse Dskvekzm4p4 Unsplash

Nye navne til GRASP

27.05.2025Nyhed

Er du klar til at få flyttet din horisont og mærke nye idéer på egen krop?

GRASP Vidensfestival er tilbage 25.-26. september. I dag løfter vi sløret for endnu flere programpunkter til årets GRASP – og du kan godt glæde dig!

Med elleve nye talks og oplevelser føjer vi endnu flere stemmer og perspektiver til årets program, der stiller skarpt på, hvordan vi kan gentænke viden, handle bæredygtigt, forstå hinanden på tværs – og skabe et samfund, hvor flere føler sig hørt, inkluderet og forbundet.

Over to dage i september samler festivalen aktører fra kunst, forskning, civilsamfund og erhvervsliv omkring spørgsmål, der kræver mod, nysgerrighed og tværfagligt samarbejde.

Det koster kun 100 kr. i tilmelding. GRASP er nemlig skabt i samarbejde med partnere og er en del af Roskilde Festival Gruppens almene virke.

Læs mere om de nye tilføjelser og tilmeld dig herunder.

Vores stæmmer er framtidsdrømme

Oplev Julie Nymanns sanselige installation om dysleksi, sårbarhed og styrke. En visuel fortælling, der hylder anderledeshed og nye måder at sanse verden på.

Under samme måne

Hvordan fortæller man om klimakrisen gennem personlige møder og stærke portrætter? Peder Frederik Jensen og Anders Rye Skjoldjensen deler erfaringer fra arbejdet med bogen ”Under Samme Måne – en rejseberetning fra klimaforandringernes forpost.

Vandring til GROW Langkærhave

Gå med ud i det grønne og få smagsprøver på fællesskab og forbundethed. En sanselig vandring med natur, samtaler og perspektiver i bevægelse.

Pluriverset som udfordring

Hvordan bygger vi fællesskaber på tværs af forskelle og globale magtstrukturer? Et panel dykker ned i pluriversets potentialer og dilemmaer.

Resolve: sådan løser vi klima- og miljøproblemer i byggeriet

Kan vi bygge os ud af klimakrisen? Ikke alene – men når forskning, finansiering og iværksætteri spiller sammen, kan vi komme tættere på.

Samarbejdende eksperimenter i hvilefuld vidensskabelse

Kan hvile være en erkendelsesform? Deltag i en forelæsning og kollektive eksperimenter, der udfordrer idéen om, hvordan vi skaber viden.

Kritiske og Sammenfiltrede Praksisser

Når krop, tanke og design mødes. En sanselig og kritisk hands-on session om at skabe – på tværs af fagligheder og med kroppen som medskaber.

Filosofi i verden

Kom med til åben diskussion om filosofiens rolle i tidens store spørgsmål. Filosofistuderende inviterer til samtale om etik, klima og kunstens betydning.

Kunsten og kulturen ind i kommunernes klimahandleplaner

Hvordan bliver kulturen en aktiv del af klimakampen? Mød eksempler fra Roskilde og Horsens, hvor kulturaktører driver grøn forandring lokalt.

Kaminpassiar om socialt retfærdige bæredygtighedsomstillinger

Sci-fi, forskning og feminisme mødes ved kaminen. Samtale om nye erkendelser og retninger i arbejdet med social bæredygtighed.

Unge, sociale medier og global handling

Hvordan bruger unge sociale medier til at kæmpe for klimaet – på tværs af kontinenter? Få indblik i et forskningsprojekt med unge fra Danmark og Tanzania, og deltag i samtalen om digital aktivisme og globalt fællesskab.